Jobafklaringsforløb
Som sygemeldt overgår man i visse situationer efter 5 måneder til Jobafklaringsforløb og i tilknytning hertil en særlig kontanthjælpsydelse, der er uafhængig af egen formue og ægtefælles/samlevers indkomst- og formueforhold. Jobafklaringsforløbet kan bevilges i op til to år og perioden kan forlænges, hvis der ikke er opnået en afklaring i det første forløb. I perioden med jobafklaringsforløb fortsætter du med behandling af din sygdom, med genoptræning og du skal også have afklaret din arbejdsevne, typisk gennem en eller flere virksomhedspraktikker. Hvis vurderingen af din arbejdsevne skal give et retvisende billede fremover, så skal virksomhedspraktikken iværksættes fra det tidspunkt, hvor den form for lægelig behandling og genoptræning, der kan forbedre din arbejdsevne, er afsluttet. Hvis din arbejdsevne som en blivende tilstand viser sig at være væsentligt nedsat, så bliver din sag vurderet i rehabiliteringsteamet, der laver indstilling til din kommune om en løsning af dit forsørgelsesbehov, herunder ressourceforløb, flexjob og førtidspension. Det er kommunen, der som myndighed træffer afgørelse i sagen.
Jeg kan hjælpe dig med
at gennemgå din sag og give dig en vurdering af dine rettigheder og muligheder
at dit forløb bliver så kort som muligt
at din sag bliver korrekt behandlet
at du bliver hørt og taget alvorligt
at du får en god dialog med din sagsbehandler
at klage over afgørelser i din sag
Ring 3026 9414 for en gratis, uddybende og uforpligtende samtale. Eller send mig en mail med dine spørgsmål